Hvorfor børnebøger?

“Børnebøger er et interessant medie, fordi det er så tilgængeligt. Vi har alle en relation til dem, fordi vi som børn er blevet læst højt fra dem, så vi har en fælles referenceramme for formaet, det er typisk en kortere historie, med billeder, en morale, som oftest ender godt. Det er en fed måde at komme under radaeren på modtageren. Og i kontrast til hvad ren maleri eller skønlitteratur kan, så er det fedt at kombinere det visuelle med historiefortælling.”

Hvordan begyndte du på at lave børnebøger?

“Ved et tilfælde. Jeg sad på en bustur på vej til Sverige for at besøge en ekskæreste og skrev “Katten der ville sove et år,” på min tlf. Jeg veksler altid mellem mange projekter og den historie var en af dem, jeg tænkte, kunne ligge i skuffen. Jeg besluttede mig for at illustrere den og bestilte en enkelt prøvetryk fra et trykkeri i Holland, hvor jeg fandt ud af, at jeg havde begået alle de fejl, man kunne begå hvad angår skabelsen af børnebøger. Alle illustrationernes vigtige elementer blev ‘spist’ af midten i tryksagen, der var ikke nogen baggrund, jeg tænkte det var ‘Dogville’-smart, men det var bare elendigt og dovent. Og historien var – apropos det med at skrive til børn – bestemt ikke skrevet til børn. Det var nærmest en coachende fortælling til voksne om en træt kat. Så jeg lod den ligge, indtil gode gamle corona ramte og jeg tog projektet op igen og færdiggjorde den og fik den udgivet.” 

Du skifter ofte udtryk fra bog til bog? Hvad gør det?

“Til hver af de fire titler har jeg radikalt skiftet stil fra hver gang, den første (Katten) havde dybde i universet og detaljere baggrunden, Ræven var tegnet i en fladere, digital stil med midnre dybde, Pandaen var i 3D-grafik og den nyeste, Kaninen, er håndmalet i akryl. Det korte svar er, at jeg vil kede mig, ved ikke at udfordre mig selv hver gang på det plan. Der skal være en udfordring, før det er sjovt. En ulempe ved det er, at folk kan være i tvivl om, hvilken stil man foretrækker, eller hvor fedt de synes det er. Det sker tit jeg hører, at folk bedre kan lide en bestemt stil, frem for en anden. En af årsagerne til, at jeg valgt det er også, at der er en enorm frihed i at kunne benytte en bestemt stil i udgivelse og senere lægge den væk, uden at være bundet til den, selvom der er noget genkendeligt i mit udtryk hele vejen igennem, vil jeg mene.”

Er bøgerne kun tiltænkt børn?

“Nej, bestemt ikke! Jeg har flere gange hørt, at jeg skrev børnebøger til voksne, og det har jeg taget som en kompliment. Jeg har ikke selv børn og forsøger ikke at lefle for ungdommen og fortæller umiddelbart historier, jeg selv synes er interessante. Børn er tit klogere end voksne, de ser verden, som den er. Jeg tror derfor, at de fatter flere ting, end man måske forestiller sig. Og voksne har også brug for budskaber, hele livet. Jeg ser det som en form for propaganda. Man køber en børnebog til sin søn og læser den, men oplever måske, at budskabet påvirker ens eget liv. Det er da vildt, hvis det kan lade sig gøre.”